Lus

BEHANDLING AF LUS

Hvad skal du gøre hvis dit barn får
lus?

Hvis der konstateres lus i den klasse/ stue, hvor jeres
barn går, beder vi jer om at undersøge jeres barn
samme dag og hver anden
dag i den
følgende uge.

Når du undersøger dit barn:

    • Du gennemser hele håret ved at lægge tætte skilninger, og se én række efter
      ad gangen med en tættekam fra hovedbund til hårspids.
    • Undersøg specielt bag ørene og i nakken.
    • Håret redes grundigt igennem til sidst - også med tættekam.
    • Luseæg ligner skæl, men sidder fast på hårstrået. Sidder de mere end 3 cm
      fra hovedbunden, er de klækkede

Det nemmeste er, at gøre håret
vådt og komme balsam i, før du går i gang. Håret er nemmere at rede, og evt. lus
sidder stille, hvis der er balsam i.

Hvis du konstaterer lus:

    • Resten af familien undersøges, men kun de der er smittet behandles.
    • Hvis du vælger kæmme-metoden som behandling, kæmmer du som ved en
      undersøgelse, men håret skal altid gøres vådt og der skal balsam i.
    • Kæmningen gentages hver anden dag i 14 dage.
    • Kæmme-metoden er den mest effektive metode.
    • Brug en tættekam med meget tæt-siddende tænder, som fås på apoteket eller i
      Matas
    • Hvis du vælger luseshampoo, skal brugsanvisningen følges. Spørg på apoteket
      efter det for tiden mest virksomme præparat.
    • Spørg på apoteket for andre metoder.
    • Kamme, børster, huer og lignende kan enten lægges i sulfovand eller puttes i
      vaskemaskinen, lægges i fryseren et døgn eller isoleres i 48 timer.
    • Giv altid besked om luseangreb til skole, fritidsordning og
      omgangskreds.


Vigtigt!!

Den bedste forebyggelse er
at kæmme sit barn grundigt én gang om ugen i efteråret, - hvor lusene trives
bedst.

Hvis I vil læse mere om lus:
Statens skadedyrlaboratoriums
hjemmeside: Vejledning om hovedlus og Kæmmevejledning.

Se også apotekerforeningens film: www.farvellus.dk

Venlig
hilsen Sundhedsplejen i Gribskov Kommune

Revideret januar
2010